Peugeot 3008 til privatleasing bugner af ekstraudstyr

Mangler du en bil med plads til hele familien og mere til? Så bør du tage et ekstra kig på den spritnye Peugeot 3008 Active. Her er der plads til store armbevægelser, komfortabel kørsel og masser af ekstraudstyr, der virkelig rykker grænser inden for klassen. Peugeot har lige nu et usædvanligt leasingtilbud på den store SUV-crossover, som vi her fortæller mere om.

I de senere år er de lidt større crossover-modeller blevet enormt populære herhjemme. Hvor hatchbacks og minibiler tidligere har domineret i stor stil, fylder de mellemstore crossover-modeller nu mere og mere i salgsstatistikkerne.

Peugeot satser også på disse modeller, hvilket ses både i form af Peugeot 2008, der er baseret på Peugeot 208, og så denne Peugeot 3008, der er baseret på Peugeot 308. Peugeot 3008 har tidligere været forbundet med en MPV (en blanding mellem en minibus og stationcar), men de har relanceret modellen, så den nu passer bedre til det voksende marked for rummelige crossovers. Peugeot 3008 tilbydes lige nu i Active-udgaven til privatleasing, og her får du tonsvis af ekstraudstyr med i handlen.

Fremragende vilkår ved Peugeot 3008 til privatleasing

Hvis der er et bilmærke, som vi danskere altid har syntes godt om, er det franske Peugeot. I de seneste år har det ikke kun skyldtes deres gode biler, men også Peugeot store indsats på privatleasingmarkedet. Peugeot har nemlig støttet deres modeller med nogle fantastiske leasingtilbud. Og det er også tilfældet for Peugeot 3008.

Leasingperioden er på 24 måneder, og udbetalingen lyder på 14.995 kr. For en månedlig ydelse på 3.595 kr. får du til gengæld ekstraudstyr såsom:

– 2-zonet klimaanlæg

– i-Cockpit med touchskærm

– Parkeringssensor

– Automatisk nødbremsesystem

– Tågelygter

… Og meget andet

Den samlede pris for hele leasingperioden lyder på 101.875 kr.

SUV, MPV, Stationcar eller crossover?

At sige at Peugeot 3008 har meget plads er en stor underdrivelse. Derfor er den også svær at putte i en kasse i forhold til dens klasse. Peugeot kalder den selv for en SUV, men den har også træk fra en minibus, stationcar, hvorfor betegnelsen crossover rammer ganske vel.

Peugeot 3008 leverer en komfortabel kørsel, hvor bump i vejen næsten ikke mærkes. Motoren leverer en stabil ydelse, og plads er der som sagt rigeligt af. For en større familie er den perfekt til dagligdagens brug. Den er dog på ingen måde kedelig at se på.

Designerne hos Peugeot har givet den et råt look, som vi er meget glade for. Kabinen er moderne indrettet, og alt ekstraudstyret gør oplevelsen luksuriøs. Med i-Cockpit-systemet kan du skabe en helt unik oplevelse i kabinen med mulighed for lysregulering, massage, farver og mere til.

Leasing af Peugeot

Som nævnt tidligere er Peugeot vigtige at holde øje med, hvis du søger en fordelagtig leasingaftale. Stort udvalg, rigeligt med ekstraudstyr, lave ydelser og gode service- og reparationsaftaler gør Peugeot til et af de førende mærker på markedet.

Du kan altid holde dig opdateret på de seneste leasingtilbud fra Peugeot her på siden. Vi giver dig overblik over langt størstedelen af alle leasingtilbud på Peugeot-modeller herhjemme. Du kan se det fulde udvalg ved at klikke her. Ellers opdaterer vi også løbende vores blog med de bedste tilbud på privatleasing.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *