Den kulørfyldte Citroën C4 Cactus til privatleasing

Citroën har altid været et mærke, der ikke er bange for at tage en chance og skille sig ud fra mængden med deres designs. Det ses på en klassisk model som 2CV, men er samtidigt også aktuelt i deres nyere modeller. Et tydeligt eksempel herpå er Citroën C4 Cactus. C4 Cactus blev kåret til årets bil i 2015, og du har sikkert lagt mærke til dens bemærkelsesværdige udseende i trafikken. Nu kan du få den til gode leasingvilkår hos flere leasingudbydere.

De fleste af os tænkte nok noget i stil med ”Hvad i alverden er det for en bil den der?”, da vi første gang så en Citroën C4 Cactus på vejene herhjemme. For på designfronten skiller C4 Cactus sig meget ud. Det tillokkende design er dog langt fra C4 Cactus’ største fordel. Rummelighed, en god og økonomisk motor samt prisvenlige vilkår til privatleasing gør den spændende crossover-model svær at komme udenom, hvis du er på udkig efter en ny bil til privatleasing.

Udfordrende design og god plads

Bilmarkedet kan godt være en smule kedeligt og trivielt, hvis man godt kan lide ekstravagante ting, der adskiller sig fra resten. Er du den type, er Citroën C4 Cactus bilen, du har ventet på. En forholdsvis kompakt bil, der hører hjemme i den populære Golf-klasse, som både har udseende og praktikalitet med sig.

Udseendet er det første, man lægger mærke til. C4 Cactus fås i nogle iøjnefaldende farver, men det er især de specielle stof på siderne, der fanger øjnene. På mange måder er C4 Cactus en klassisk Citroën idet, at den skubber til grænserne. Det friske design er ikke kun begrænset til det ydre. Også kabinen har et udfordrende design, som vi mener, Citroën er sluppet særdeles godt fra.

Når det kommer til selve bilens kvaliteter, er det mest imponerende, hvordan Citroën har formået at få bilen til at virke så stor, når den vejer mindre end en mikrobil.

Privatleasing af Citroën C4 Cactus

Du får meget for dine penge, hvis du vælger at privatlease en Citroën C4 Cactus. Priserne på privatleasing af denne model er nemlig lave – også i forhold dens rivaler. Ydelsen går helt ned til under 3.000 kr. månedligt.

Du kan desuden få en masse ekstraudstyr med uden de store omkostninger. Challenge-pakken med ekstraudstyr indeholder for eksempel automatisk klimaanlæg, regnsensor, bakkamera og parkeringssensor bagtil.

Citroën og privatleasing

Citroën er et progressivt mærke, når det kommer til udvikling og design, men de er ikke de store udbydere af privatleasing. Derfor skal du nærmere kigge mod nogle andre leasingudbydere, hvis du vil privatlease en af deres modeller. Dem har vi heldigvis samlet for dig her på Leasingtilbud.com. Du kan klikke her for at se det store udvalg af Citroën til privatleasing fra en lang række af udbydere.

Citroën laver dog med jævne mellemrum nogle særlige tilbud på privatleasing, som du også kan holde øje med her på siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *